Sød kartoffel med letstegt kalvelever


Skræl eller skrub kartoffel og gulerod og skær dem i lige store tern. Steg dem møre i hvidløgsolien.
Skær en halv rød peber i tern og tilsæt dem fem minutter før de grove grønsager er færdige.
Hak en håndfuld frisk persille og steg med i de sidste minutter
Tilsæt salt og peber samt lidt revet citronskal efter behag.
En skive kalvelever steges på en anden pande, indtil den lige er gennemstegt. Den skal føles lidt svampet når du trykker på den. Skær den derefter i tynde strimler.
Dyng  grønsagerne op i din dybe - eller på din flade - tallerken, læg leverskiverne ovenpå og server.

Det kan være du undrer dig over at jeg steger i hvidløgsolie?  Det er der en god grund til. Hvidløg har det med at give luft i maven og kan gøre ret så ondt. Men jeg er ret vild med hvidløg. Så i stedet for at bruge hele hvidløgsfed, lægger jeg et par fed eller tre i et lille syltetøjsglas med en neutral olie over, f.eks. rapsolie der er velegnet til stegning.Når hvidløgene har trukket i olien i et par dage, kan du bruge den til at stege i eller i din salatdressing - uden risiko for mavepine.

Kommentarer