And på salat med quinoa, bagt rød peber og gulerod.



Start med at stege et stykke andebryst, eller brug en rest and hvis du har det.  Det skal være koldt og skåret i tynde skiver eller strimler.
Kog en portion, gerne sort, quinoa efter anvisningen på posen. (Sort quinoa er dyrere end den lyse, men ser til gengæld flot og appetitlig ud på retten!)
En rød peber skæres i kvarte og bages i ovnen ved høj varme - ca. 250 grader - i ca. et kvarter. Afkøles, flåes og skæres i strimler.
Riv en gulerod.
Skær en hjertesalat i strimler og bland med revet gulerod og strimlet rød peber og quinoa som det passer dig.
Vend salaten med lidt olivenolie, salt og peber og lidt citronsaft.
Top med skiver af andebryst og sluttelig med en skefuld dekorativ sort quinoa.




Kommentarer