Det lyder eksotisk, ikke sandt? Shirataki Yakitori...
Grunden til det er, at jeg er gået i gang med en Wagamama kogebog der har mange gode japanskagtige opskrifter, og sære saucer med uforståelige navne. Det er sjovt at gå lidt bag om det hele.
Det begyndte med saucen Yakitori. Nogle vil kende saucen Teriyaki, som kan købes på flaske i supermarkedet. Den kan jeg ikke lide. Den er sød og klistret. Yakitori må man lave selv og det kræver fire ingredienser: Sake, Mirin, Lys soya, Sukker.
Du kender sikkert Sake - den japanske risvin der drikkes lunken i små kopper (ydrk - I don't like). Mirin er også en Sake, bare i sød udgave... yakkkk den er fæl... Lys soya er fin og sukker ved vi hvad er.
Jeg lavede den så. Og blandingen er ikke mindre end himmelsk! Mærkeligt når ingredienserne er så ækle - det er nok soyaen der gør forskellen. Mirin kan man være heldig at få hos Den kinesiske Butik eller Matas kan få den hjem. Ellers kan en mild Riesling, også gøre det.
Opskriften er fra Wagamamas kogebog:
6 spiseskeer Sake
6 spiseskeer Mirin (eller hvidvin)
1 3/4 dl Lys soya (obs - kan indeholde hvede! brug evt en hvedefri variant)
1 spiseske sukker (jeg bruger rørsukker)
Det hele varmes forsigtig i en lille gryde til sukkeret er opløst - køles af og hældes på en ren flaske. Det kan holde sig længe i køleskab.
Og nu til grøntsagerne:
En mellemstor rødbede og en ditto gulerod skrælles og skæres i tændstikstykker. Vendes i lidt olie - f.eks. mandel, raps eller sesamolie - lidt chiliflager og peber. Sauter grønsagerne forsigtigt på en pande til det er både bløde og sprøde. Nej - ikke noget salt!
Skyl et par håndfulde Rucola eller anden salat du kan lide - f.eks. frisk spinat, Feldsalat eller lignende.
Og nu noget sjovt: I den kinesiske butik i København fandt jeg disse Shirataki-nudler som er fremstillet af noget de kalder "konjakrod". Jeg aner ikke hvad det er. De ligger som spaghetti i små sløjfer i en vandlage, og etiketten er thailandsk. Der står ikke hvad man gør, men jeg løste knuderne op og kogte dem i fire minutter, kølede dem af med koldt vand, ligesom med risnudler.
På Den sorte Tallerken lægger jeg en håndfuld frisk, skyllet rucola, lægger den sauterede, afkølede rødbede og gulerod ovenpå hvorpå jeg topper med Shiratakien. Lidt hakkede mandler kommer på til sidst. Det kunne også være andre nødder eller frø, f.eks. ristede græskarkerner, pinjekerner eller solsikkefrø. Det hele sprinkles med Yakitori-saucen.
Wow - det smager eventyrligt. Shirataki- "pastaen" smager ikke af noget i sig selv, men den har en lille kras fornemmelse som af chili i eftersmagen.
Rieslingen er god at drikke til - når nu den alligevel er åbnet.
Kommentarer