Lun æble/squashsalat med rucola


Jeg elsker den her kombination og bruger den ofte - den kan spises alene eller suppleres med lidt stegt eller dampet fisk.

Du skal bruge:

1/2 squash i tern
et lille syrligt æble i tern
et lille zittauerløg hakket groft
et skvæt olivenolie til panden
salt og peber
en knivspids tørret chili (piripiri)
1 tsk knust gurkemeje
Hot mangochutney ad libitum

Tag en sauterepande og varm lidt olie op på den. Smid de ternede grønsager på panden samtidig og lad det sautere til det er al dente. Tilsæt gurkemeje, salt, peber og chili og bland det hele godt.

Læg en håndfuld frisk rucola i en dyb tallerken. fyld den varme salat ovenpå og lad rucolaen falde sammen under varmen.

Nyd det straks, med en skefuld hot mangochutney og und dig selv et glas vin til.
Hvis chili og chutney er for stærkt, så tag lidt skyr eller yoghurt på også. Det køler.

Kommentarer