Tortilla med rucola



Jeg har aldrig tænkt på at man kunne bruge rucola i en varm ret. Men det kan man. Lige så vel, som man damper spinat, kan man dampe rucola. Med godt resultat.

Til denne tallerken har jeg brugt:

Et par kolde, kogte kartofler
En god håndfuld frisk rucola
En håndfuld persille, groft hakket
To æg - pisket sammen med en lille skvæt vand
Revet ost (grana padano eller lignende)
Rød peber i tynde strimler
Olivenolie, salt og peber

Skær kartofler i tern og svits i olivenolie til de lige har farve. Tilsæt rucola og groft hakket persille. Drys med salt og peber. Lad det grønne falde sammen og tilsæt æggene, lad det hele bage sammen til en æggekage. Læg evt låg på et minut til sidst.

Overfør tortillaen til en tallerken og drys med revet ost og fintstrimlet rød peber.

Voilá.

Kommentarer