Kartoffelsuppe med citron og en lille fisk


Nå, hvad har vi så i køleskabet? Kartofler, pastinak, gulerod, citron.... hmmm bumbum.

Det resulterede i en kartoffelsuppe som jeg ikke har fået den før. Her er opskriften:

4 mellemstore kartofler
1 pastinak
1 gulerod
2-3 fed hvidløg
1/4 l bouillon
salt, peber
citron
fishsauce
et nip chili
et stykke fisk fra fryseren (torsk, kuller eller sej)
Lidt krydderurt  (dild, persille, koriander)

Kartofler, Pastinak og gulerod skrælles og skæres i tern. Puttes i en gryde med rigeligt usaltet vand.

Efter en halv time til tre kvarter piskes det hele til en grød - en stavblender klarer det sidste.

Når suppen er blendet, tilsættes 1/4 liter bouillon, saften af 1/2 citron og et skvæt fishsauce (endelig ikke for meget).

Smag det til med salt og peber og juster citron og fishsauce til du kan lide smagen. et nip chili er heller ikke af vejen.

Fisken:
Læg den frosne fisk i et stykke alufolie i en passende  bradepande. Hæld den anden halvdel af citronens saft over, dryp med olivenolie og en anelse fishsauce. Krydr med salt og  peber.
Dampes i ovnen ved ca. 200 grader (alm ovn) i 15-20 minutter.

Hak imens noget peberfrugt til at anrette ovenpå fisken.

Tag fisken ud af folien og læg den i midten af en dyb tallerken. Hæld den resterende saft fra fisken i suppen og pisk den op. Hæld den lune kartoffelsuppe rundt om fisken og anret med den hakkede peberfrugt og drys med en krydderurt. Jeg brugte tørret dild denne gang.


Drys evt med lidt grønt - persille, dild, koriander... whatever.

At tilsætte citron i kartoffelsuppen viste sig at være en forfriskende variant af den gamle tøm-køleskabet-ret som virkelig gør en forskel.





Kommentarer