Min IBS-revolution

 


 Dette indlæg er ikke en opskrift. Og dog...

Siden jeg var et ungt menneske, måske i starten af 30erne, har jeg drukket lidt alkohol hver dag. Det startede med et glas hyggevin om aftenen. Lidt mere når jeg var i byen eller havde gæster. Eller når jeg fejrede et vel overstået stykke arbejde. Når jeg hyggede med kæresten i weekenden. Altså et helt almindeligt forbrug af alkoholiske drikke. Hvad man så end vil  lægge i "helt almindeligt". 

Senere i livet blev det til et afslapningsmiddel efter en lang og fyldt arbejdsdag som pædagog, med masser af hurlumhej, mennesker og støj omkring mig. Min hjerne blev overbelastet og så virkede et par glas vin som en kontakt der slukkede for støjen i hovedet, der bare blev ved og ved og ved. Et par glas blev til flere, til hele flasken. Altid efter klokken 17. Det var en regel. Det kunne også være en eller to Gin og Tonic. Eller min favoritvodka, den polske med bisongræs. 

Der er så mange sociale sammenhænge hvor alkohol indgår helt naturligt, ja nærmest er et krav - eller tradition. Jeg mødte - og bidrog med - kokette vitser om mit nære forhold til rødvin. Det var der ikke noget usædvanligt i. Andre jeg var sammen med drak jo også. Men vitserne og karakteristikken bed alligevel lidt, for jeg vidste jo godt at jeg generelt drak for meget.

I 2007-8 - lige fyldt 50 - begyndte jeg at få mærkelige symptomer fra fordøjelsen, der førte til en kikkertundersøgelse. Der var ingen tegn på sygdom. Alt var godt. Men symptomerne fortsatte. Og i de følgende år tog det til. Skiftevis diarre og forstoppelse. Oppustet og utilpas. Kvalme og madlede. Jeg prøvede alle mulige dyre kosttilskud med mælkesyrebakterier og hvad har vi. Intet hjalp. 

Så kom der en diæt i 2013 - Low Fodmap diet (LFD) - der så lovende ud og jeg kastede mig ud i projektet, hvor det så ud til at især hvede, var en klar skurk. Jeg gik til lægen og blev testet for cøliaki og laktose - men alt var normalt. Så det er altså ikke gluten der er problemet. Jeg tænkte at så var det noget andet i hveden, hvilket LFD da også indikerede. Derfor holdt jeg op med at spise hvede. Farvel til brød, kager og pasta. Det var godt nok ikke let, for der er hvede i stort set alt hvad man møder på sin kulinariske vej. Jeg blev god til at læse varedeklarationer. Jeg opdagede at jeg reagerede på glutenfrit brød der indeholder hvedestivelse. Så igen - det er ikke gluten der er problemet, men formodentlig stivelsen.

Der gik år uden hvede og det hjalp også et langt stykke af vejen, men der var stadig problemer med diarre og forstoppelse - samtidig eller skiftevis. Jeg var slukøret og modløs indtil en lille stemme i baghovedet begyndte at hviske noget til mig. Men jeg ville ikke høre den og slog den ned med den næste flaske rødvin klokken 17. 

Fast forward til foråret 2021. Jeg skal til lægen for det årlige sundhedstjek, som jeg har gjort det siden jeg fyldte 60. Kolesterol, blodtryk, vitaminer osv. Og denne gang var der noget der ikke var helt godt. Kolesterolet var gået over grænsen og D-vitamin var faldet drastisk. I samme konsultation med lægen, nævnte jeg af egen drift mit forbrug af alkohol. Så spidsede hun øren. Det kan være derfor tallene ser ud som de gør. Tidligere læger, hvor jeg har nævnt at jeg drak "lidt" alkohol hver dag, hørte det slet ikke. Men nu tog den søde unge doktor Fie sig af det. "Vil du holde op med det?" spurgte hun. Jeg svarede noget der lignede et ja. Men ikke helt overbevisende. Jeg nævnte også at jeg havde tænkt på at søge hjælp i kommunens alkoholbehandlingsenhed. Ikke AA - det er for religiøst for mig. Og jeg er jo ikke alkoholiker! "Der er en del af dig der gerne vil holde op", hørte jeg lægen sige i løbet af samtalen. Og det havde hun jo ret i. Det var den lille stemme i baghovedet, der blev ved med at banke på og gøre mig opmærksom på noget - "Houston, we have a problem".

De tal der stod på skærmen om kolesterol og D-vitaminet, var motivation nok for mig til at sætte proppen i flasken. Jeg gik hjem og satte hele spritdepotet i kælderen. Jeg kunne ikke få mig selv til at hælde det ud - endnu. Mens jeg gjorde det, funderede jeg over hvordan det var nået hertil, og opdagede at jeg havde købt stort ind af flasker, siden corona og lockdown "tvang" mig til købe ind online. Det var mere end nemt at få en forsyning af seks flasker til rabatpris bragt til døren. Og det benyttede jeg mig flittigt af. Forbruget eskalerede og jeg sagde det højt til venner og familie, måske lidt for at få at vide at det var for meget...? Men de drak også lidt hver dag, sagde de, og jeg hørte det som et "det er ok", og så snakkede vi om noget andet. 

Så var der nogen eller noget der kunne få mig til at stoppe? Ja det var der - mine tal, doktor Fie - og min indre stemme.

Det var den 4. juni 2021, at processen med at blive alkoholfri startede. Fra den ene dag til den anden stod den på te, saftevand, cola, tonic (uden gin) og kaffe i rigelige mængder, strikketøj og traveture. Når jeg mødtes med venner og familie sagde jeg nej tak til alkohol - "jeg kan ikke tåle det". De sagde at jeg var sej.

Der gik en uge eller to, så oplevede jeg en total revolution i min fordøjelse. Symptomerne på IBS som jeg havde haft i årevis, var totalt væk.

Min nye læge holder fast i mig med en samtale ca. hver sjette uge.  Det forpligter at skulle hen at stå til regnskab. Jeg drak rødvin både til jul og nytår uden at der skete noget ved det. Bortset fra en mikroskopisk dårlig samvittighed.  Indtil videre har 2022 været spritfri - og sådan skal det blive ved. Men "aldrig" og "altid" er meget lang tid og jeg tillader mig at sige at hvis jeg har lyst til et glas vin ved en god middag, så får jeg det. Det mildner det endegyldige farvel til smagen af god vin og bisonvodka.

Jeg har siden eksperimenteret med hvede. Har spist en kage i ny og næ og det har været ok. Da jeg så købte et stenovnsbagt surdejsbrød med halvt hvede, halvt rug og spiste grådigt af det gode brød i nogle dage (jeg har vist savnet det) så gik det galt igen. Maven gik fuldstændig i stå. Jeg blev oppustet og utilpas fik kløe i ansigtshuden - og havde taget 1,5 kg på.

Det afgjorde sagen. Når jeg holder mig fra hvede og alkohol - så er jeg igen gode venner med mave og humør.

Tak fordi du læste.

Kommentarer