Enhver form for grøn salat eller kål kan bruges som bund.
Her er det groft revet gulerod og fint snittet spidskål toppet med belugalinser og (rigeligt) smuldret feta.
Sådan gør du:
1,5 dl belugalinser skylles grundigt og koges al dente (ca 25 min) i 3 dl vand (tilsæt en smule mere kogende vand fra elkedlen hvis det fordamper for hurtigt). Vandet må dog gerne være kogt næsten væk til slut.
Tilsæt et 2-3 cl sojasauce, et stænk fishsauce og saften af en hel citron og vend det i linserne mens de er varme. Lad linserne stå og trække til de skal bruges. De er gode lune som kolde.
Læg et lag af den valgte salat/snittet kål i bunden af den dybe tallerken. Fyld på med linser og feta ad libitum. Der er sikkert for mange linser til en portion - resten kan sagtens holde sig nogle dage i køleskab.
Stænk med en god olivenolie og tilsæt friskkværnet peber. Ingen salt, da linser og feta er salte nok. pynt med en grøn urt som du synes om.
Ingredienser:
Belugalinser
Feta
Salat/kål/gulerod
Grønt drys: persille, basilikum, koriander o.l.
Sojasauce
Fishsauce
Citron
Olivenolie
Peber
Glem salt - der er rigeligt salt i linserne og fetaen.
Kommentarer